Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool præsenterer KÆMPE millionunderskud

Af Alexander Walther Petersen
28.02.2025 Kl. 12:42

Det kostede Liverpool dyrt, at Merseyside-klubben blandt andet ikke deltog i Champions League i 2023/24-sæsonen.

Det skriver klubben på sin hjemmeside fredag middag.

Premier League-førerholdet har gang i en fremragende sæson i både Premier League, Champions League og så venter en Carabao Cup-finale ude i horisonten den 16. marts på Wembley mod Newcastle.

Derfor er Champions League-fodbolden i næste sæson sikret for Arne Slots tropper, mens de ligeledes kan dufte det engelske mesterskab. De har nemlig hele 13 point ned til Arsenal, der indtager andenpladsen i Premier League.

LÆS OGSÅ: Stjernespiller forlader Liverpool

Men i 2023/24-kampagnen så det knapt så godt ud for The Reds, der har præsenteret et svimlende underskud på 515 millioner kroner før skat. 

Liverpool ender med røde tal på bundlinjen, selvom de har øget omsætningen med 180 millioner kroner siden deres seneste regnskab. Årsagen til den halve milliard i underskud har grobund i særligt to faktorer.

Først og fremmest glippede Champions League for klubben i sidste sæson, mens klubbens administrative udgifter ligeledes voksede med godt og vel 350 millioner kroner – målt i forhold til det senest præsenterede regnskab. 

LÆS OGSÅ: CHOK: Liverpool vil kapre kæmpe City-signing

I pressemeddelelsen på Liverpools hjemmeside lyder det, at stigningen i udgifterne hænger sammen med lønningerne og de generelle driftsudgifter. Dog er den kommercielle indkomst mere opløftende, da den er vokset markant.

Seneste nyt

Annonce
Annonce