Cheftræner fik over 40 jobtilbud - men traf chokerende beslutning
Der var jobtilbud nok at vælge imellem for 52-årige Ole Gunnar Solskjær, der forlod stillingen som cheftræner i Manchester United tilbage i november 2021.
Det fortæller nordmanden nu i et længere interview med The Athletic.
Manchester United-legenden Ole Gunnar Solskjær fik aldrig klaveret til at spille på Old Trafford, og han måtte derfor tage imod en fyreseddel tilbage i 2021.
Sidenhen har nordmanden gået i tænkeboks og funderet over, hvad han nu skulle stille op. Valget endte med at falde på den tyrkiske topklub Besiktas, men før den beslutning blev endeligt truffet, skulle han igennem en lang liste af tilbud.
Det fortæller den tidligere topangriber i et langt interview med det troværdige medie The Athletic.
– Jeg er blevet tilbudt mange job, men det skulle være den rigtige mulighed, siger United-legenden Ole Gunnar Solskjær, der præciserer antallet en smule.
– Mindst 40 (jobtilbud, red.), konstaterer han og forholder sig til valget af Besiktas som ny arbejdsplads.
– Så hvorfor Besiktas? Det er en kæmpe klub med en fantastisk historie i en fantastisk by. Men jeg havde talt med dem to gange før, for seks måneder siden og for et år siden.
LÆS OGSÅ: Vanvittigt: Han jubler over udvisning til Patrick Dorgu
– Det var anderledes denne gang med præsidenten og den måde, han talte om at bringe det gamle Besiktas tilbage med fokus på værdier og respekt. Menneskelige værdier som aldrig at give op. Med en mentalitet om altid at kæmpe. Og de ville have hurtig, angribende fodbold.
– Besiktas har haft 10 trænere, siden jeg forlod Manchester United. Jeg havde brug for at få spillerne til at føle sig som en del af noget, de elsker, og give dem mulighed for at præstere på deres bedste niveau, siger Ole Gunnar Solskjær.
Hos nordmandens tidligere arbejdsgiver i form af Manchester United, er der igen et verserende kaos.
Nu forlyder det, at flere stjernespiller har givet den portugisiske United-boss, Rúben Amorim, den kolde skulder.