Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre danskere på vej til Premier League?

Af Morten Jørgensen
01.03.2025 Kl. 12:07

Premier League har masser af danskere på kontrakt på nuværende tidspunkt, men der kan være endnu flere på vej. 

Danske spillere er kommet i høj kurs hos de engelske klubber, og det ses især hos Manchester United, der har fire på kontrakt, og Brentford, der i flere sæsoner efterhånden har haft en danskerkoloni. 

Vi har dykket ned i de dygtige danskere og kigget på tre spillere, der inden for kort tid kan havne i Premier League. 

Clement Bischoff (Brøndby)
Den 19-årige midtbanespiller var for nogle uger siden meget tæt på at lande en aftale med Premier League-klubben Brighton. I sidste ende kunne parterne dog ikke nå til enighed om en kontrakt, og derfor er han stadig Brøndby-spiller. 

Interessen for den talentfulde teenager vil dog formentlig bestå, og et stort skifte til sommer kan ikke udelukkes. Han kan spille flere positioner på banen, og især Brighton har de seneste år kigget mod den danske liga. 

Mika Biereth (Monaco)
For lidt over et halvt år siden var den 22-årige dansker på kontrakt i Arsenal, hvor vejen til spilletid dog syntes lang. Han skiftede derfor permanent til Sturm Graz, hvor han gjorde kometkarriere. Derfor købte Monaco ham i januar, og han har bombet mål ind fra første minut i den franske topklub. 

Med fortiden i England vil det ikke overraske, hvis der måske allerede til sommer står engelske klubber klar til at købe danskeren. Måske det endda bliver Arsenal, som kan se en idé i at få ham retur til klubben?

Morten Hjulmand (Sporting)
Den danske landsholdsspiller er på mindre end halvandet år blevet en kæmpe profil i den portugisiske storklub Sporting, hvor han nu også bærer anførerbindet. Præstationerne i Portugal er da heller ikke gået ubemærket hen hos større klubber. 

Han er blevet sat i forbindelse med blandt andre Manchester United grundet relationen til Rúben Amorim, men der vil også være andre Premier League-klubber, som har øjnene rettet mod den stærke midtbanespiller. 

Læs også: Rasmus Højlund går viralt

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce