Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chido Obi får vild besked af Amorim

Af Morten Jørgensen
28.02.2025 Kl. 14:24

Chido Obi har de seneste kampe været en del af førsteholdet hos Manchester United og også fået spilletid i to kampe. 

Involveringen på førsteholdet får nu også konsekvenser for den 17-årige danskers spilletid på ungdomsholdet. 

For i denne weekend skal Manchester United møde Arsenal i FA Youth Cup, men det bliver uden den danske angriber, der ikke får lov til at være med. 

Lokalavisen Manchester Evening News skriver nemlig nu, at Rúben Amorim har truffet beslutningen om, at Chido Obi skal blive i Manchester frem for at rejse til London for at spille ungdomskampen. 

Det er med henblik på, at Chido Obi igen kan være aktuel for førsteholdet, at Rúben Amorim har truffet den store beslutning, der er klar indikation om, at han ser danskeren bidrage på førsteholdet. 

Derfor vil den danske teenager også være involveret i søndagens FA Cup-kamp mod Fulham, hvor han formentlig igen vil starte på bænken. 

Der har været meldinger om, at han er blevet overvejet som starter, men det lader stadig til at være en postgang for tidligt. 

Til gengæld er hans fravær et stort slag for U18-mandskabet, der er godt kørende. Han spillede blandt andet nøglerolle, da Chelsea blev sendt ud i den seneste runde af FA Youth Cup.

Chido Obi har lavet syv mål i turneringen denne sæson – heraf et hattrick mod Chelsea. Antallet af scoringer det samme, som Alejandro Garnacho opnåede, da Manchester United senest vandt trofæet. 

Læs også: Newcastle har fundet afløseren for Alexander Isak

I stedet blevet det formentlig den lovende Gabriele Biancheri, som kommer til at være Manchester Uniteds store offensive profil i FA Youth Cup-kampen mod Arsenal. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce