Rasmus Højlund sælges for 375 millioner
Der blev forventet meget af Rasmus Højlund, da han i sommeren 2023 skiftede til Manchester United fra Atalanta.
Handlen kostede op mod 633 millioner kroner, men De Røde Djævle har ikke fået det ønskede udbytte ud af handlen.
LÆS OGSÅ: Ingen Osimhen eller Gyökeres: Tre alternativer for United
Kun i glimt har den 22-årige dansker vist, at han er i stand til at løse Manchester Uniteds kvaler i det offensive.
Det er blevet til 23 mål og blot tre oplæg i 77 kampe på tværs af samtlige turneringer for Manchester United hidtil.
I den sidste måneds tid har der floreret rygter om, at Manchester United kunne gøre brug af Rasmus Højlund i en byttehandel med Napoli, hvor Victor Osimhen ville blive sendt den anden vej.
TuttoJuve kan nu berette, at også Juventus har et godt øje til den tidligere Atalanta-angriber, så både Napoli og Juventus er altså efter sigende klar på en handel.
Det forlyder, at Manchester United er klar til at sælge Rasmus Højlund for 50 millioner euro, svarende til 375 millioner kroner.
Tilmed lyder det, at Rasmus Højlund selv er klar på at forlade klubben og vende tilbage til Italien. Det forlyder, at han har mistet tiltroen til, at det nogensinde skal blive godt hos De Røde Djævle.