Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

452 millioner: Bayern München scouter Premier League-stjerne

Af Mikkel Wittorff Hollmann
02.03.2025 Kl. 08:59

Det går godt for Bayern München.

Vincent Kompanys mandskab er således at finde helt i toppen af Bundesligaen, hvor der er otte point ned til Bayer Leverkusen, der er den nærmeste forfølger.

Desuden er Bayern München videre i Champions League, hvor førnævnte Bayer Leverkusen venter i ottendedelsfinalen.

En del af succesen i den sydtyske storklub kan tilskrives den defensiv, som holdet har. I hvert fald er Bayern München det hold, der har indkasseret klart færrest mål i Bundesligaen i denne sæson.

Men alligevel lader det til, at Vincent Kompany og resten af Bayern-ledelsen er på jagt efter en ny målmand.

I hvert fald har de set sig lune på en keeper, der gør sig i Premier League.

Det kan The Mirror fortælle.

Mediet skriver således, at Bayern München øjner Bart Verbruggen, Brightons hollandske keeper, men at det bliver en dyr fornøjelse at hente ham til Allianz Arena.

Hele 452 millioner kroner menes Brighton således at kræve for at lade den hollandske keeperen gå.

Læs også: Chido Obi sender stikpille til Arsenal

Bart Verbruggen kom til Brighton fra Anderlecht i 2023. Han er foreløbigt noteret for 25 kampe i Premier League i denne sæson. Verbruggens kontrakt med Brighton løber frem til sommeren 2028.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce