Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City opnår imponerende FA Cup-bedrift

Af Mikkel Wittorff Hollmann
02.03.2025 Kl. 10:47

Manchester City er klar til kvartfinalen i årets FA Cup.

Det står klart, efter at holdet lørdag besejrede Plymouth i turneringens ottendedelsfinale.

Plymouth havde ellers været på lidt af et FA Cup-eventyr, hvor de havde sendt først Brentford og siden Liverpool ud af turneringen.

Men Manchester City blev altså endestationen.

3-1 endte lørdagens kamp, og så er det Pep Guardiolas hold, der er klar til kvartfinalen.

Dermed er det sjette sæson i træk, at holdet fra Etihad Stadium er at finde i FA Cuppens kvartfinale.

Det skriver statistikmediet Squawka på det sociale medie X.

Ydermere betyder lørdagens sejr, skriver Squawka, at Pep Guardiolas mandskab har vundet 19 kampe i træk imod modstandere fra lavere rangerende rækker end Premier League.

Læs også: Får Chido Obi en kæmpe chance?

Mens det går godt for Manchester City i FA Cuppen, har holdet det anderledes vanskeligt i Premier League. Her er Pep Guardiolas mandskab lige nu at finde som nummer fire i rækken.

Manchester City skal i aktion igen i den kommende weekend. Her er det Nottingham Forest, der er modstanderen, når Pep Guardiolas mandskab skal på besøg på City Ground.

Øverst i artiklen finder du højdepunkterne fra Manchester Citys FA Cup-sejr over Plymouth.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce