Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

224 millioner: Chelsea og Arsenal i transferkamp om wonderkid

Af Alexander Walther Petersen
02.03.2025 Kl. 13:11

Chelsea og Arsenal har begge fået øjnene op for et sydamerikansk kæmpetalent.

Det afslører Caught Offside.

Det drejer sig om den 18-årige River Plate-spiller Ian Subiabre. Argentineren, der spiller på højrekant, er af flere kilder nævnt som ét af de mest lovende talenter fra Sydamerika.

Derfor har både Chelsea og Arsenal nu begyndt jagten på Subiabres underskrift, men London-klubberne er ikke de eneste, der lurer på stortalentet.

Der meddeles ligeledes om interesse fra West Ham, Aston Villa, Benfica og Villareal, der vil bringe den unge fløjspiller fra Argentina til deres klub.

LÆS OGSÅ: Så gik den ikke længere: Nu er han fyret!

Ifølge CaughtOffside har både Chelsea og Arsenal afholdt samtaler med spillerens repræsentanter, men der er ikke givet noget konkret tilbud indtil videre. Både The Blues og The Gunners ved dog allerede, hvad det kræver, såfremt de vil hente Ian Subiabre til London.

Han har nemlig en frikøbsklausul på 30 millioner euro, der svarer til 224 millioner kroner. Det forlyder, at River Plate er klar til at sælge spilleren, hvis denne pris bliver opfyldt.

Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter fra seneste Premier League-spillerunde, hvor The Blues smadrede Southampton med hele 4-0 på Stamford Bridge. Til opgøret var danske Albert Grønbæk henvist til bænken for The Saints, mens Filip Jørgensen vogtede buret for Chelsea.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce