Rødt kort giver Liverpool fordel
Liverpool drager fordel af et rødt kort, der blev uddelt søndag for en stor dumhed i FA Cuppens femte runde.
Det var Newcastle-stjernen Anthony Gordon, som dummede sig og slog ud efter Jan Paul van Hecke i kampen mod Brighton.
Få sekunder forinden havde Anthony Gordon ikke fået det straffespark, som han håbede på, og det resulterede i en infight med den hollandske forsvarsspiller.
Her kunne Anthony Gordon ikke holde hovedet koldt, og derfor fik han et direkte rødt kort for at slå ud efter hollænderen.
Det koster nu Newcastle-spilleren tre dage i skammekrogen, og det er der nok blevet kigget på med stor interesse i Liverpool, skriver The Express.
For senere på måneden tørner Liverpool og Newcastle sammen i Carabao Cup-finalen, og den bliver nu uden Anthony Gordon, som skal afsone karantæne. Dermed mangler Newcastle en af sine bedste spillere, og det giver The Reds en fordel.
For to år siden var det målmanden Nick Pope, som Newcastle måtte undvære i finalen mod Manchester United, fordi han havde fået et rødt kort i Premier League mod Liverpool.
I kampen mod Brighton, som Newcastle endte med at tabe efter forlænget spilletid på en scoring af Danny Welbeck, måtte den svenske angriber Alexander Isak også udgå med en skade.
Læs også: Her er Danmarks landsholdstrup
Han humpede fra banen efter 86 minutter og blev erstattet af Callum Wilson. Det kan være endnu et stort slag for Newcastle, hvis han også misser finalen om to uger.
I videoen øverst i artiklen kan du se situationen, hvor Anthony Gordon fik rødt kort.