Hård kritik af Rasmus Højlund
Rasmus Højlund var med fra start, da Manchester United søndag mødte Fulham i FA Cuppen.
Den danske angriber fik 68 minutter på banen, inden han blev skiftet ud til fordel for Chido Obi.
Men Højlund imponerede ikke hos lokalavisen Manchester Evening News.
Her er der i al fald kritik af Højlund, der får karakteren fire for sin indsats. Udover Rasmus Højlund får også Manuel Ugarte og Victor Lindelöf karakteren fire, og de tre er dermed dem, der bedømmes til den laveste karakter efter opgøret.
– Startede drillende og hans bevægelser ved chancen var opmuntrende, men han fremkaldte ærgrelse ved at forsømme at udfordre Bassey (Calvin, red.).
– Jubel mødte hans udskiftning, lyder det fra Manchester Evening News.
Rasmus Højlund kom til Manchester United fra Atalanta i 2023. Hans kontrakt med De Røde Djævle løber frem til sommeren 2028.
Læs også: Vild statistik viser forskellen på Chido og Højlund
Mens det har knebet med målscoringen i Premier League, har Rasmus Højlund omvendt været særdeles effektiv i Europa League. Her har danskeren scoret fem mål indtil videre.
Torsdag gælder det netop Europa League for Manchester United, når Rúben Amorims mandskab skal en tur til San Sebastián. Her venter det første af to opgør i turneringens ottendedelsfinale, når Real Sociedad er modstanderen.