- Chido skabte mere fare end Højlund
Chido Obi fik igen spilletid for Manchester Uniteds bedste mandskab, da Fulham søndag gæstede Old Trafford i FA Cup-regi.
Her blev det danske stortalent skiftet ind efter 68 minutter, da han erstattede Rasmus Højlund.
På bagkant af kampen er der kritik af Rasmus Højlunds præstation. Det kan du læse mere om her.
Mediet Goal kunne lide det, de så fra Chido Obi, der får karakteren seks efter kampen. Derudover er der flotte ord til den danske angriber – og en tydelig stikpille til Rasmus Højlund.
– Skabte mere fare end Hojlund (Rasmus Højlund, red.) for det meste af sæsonen.
– Skabte problemer for Bassey (Calvin, red.), men fejlede og kunne have scoret kort før slutningen af ordinær tid.
– Afvist af Leno (Bernd, red.) i den forlængede spilletid, lyder det fra Goal om Chido Obi.
Søndagens kamp var den tredje, som Chido Obi fik spilletid i for Manchester Uniteds bedste mandskab – det var dog hans første optræden på Old Trafford for Rúben Amorims hold.
Læs også: Vild statistik viser forskellen på Chido og Højlund
Manchester United skal i aktion igen på torsdag. Her er det Europa League, der er på plakaten, når Rúben Amorims mandskab skal en tur til San Sebastián, hvor Real Sociedad venter i den første af to ottendedelsfinalen.
Efter mødet med Real Sociedad gælder det igen Premier League for Manchester United, når Mikel Artetas Arsenal lægger vejen forbi Old Trafford.