Byder 750 millioner på Alexander Isak
FC Barcelona forbereder angiveligt et bud på 100 millioner euro, svarende til 750 millioner kroner, på Newcastles Alexander Isak.
Sådan lyder meldingen fra Caught Offside.
LÆS OGSÅ: Trist melding om Brian Laudrup
Det lyder dog i samme ombæring, at Newcastle ikke er klar til at skille sig af med svenskeren for det beløb.
Således er The Magpies på udkig efter en langt højere sum, såfremt man vil overveje et salg af Alexander Isak.
Svenskeren skiftede i 2022 til klubben fra det nordøstlige England fra Real Sociedad, og han har været en nøglespiller på Eddie Howes mandskab siden da.
FC Barcelona ser efter sigende den svenske landsholdsspiller som den oplagte afløser for Robert Lewandowski, der er gået ind i sin karrieres efterår.
Alexander Isak skulle være øverst på ønskelisten hos klubben, der midlertidigt holder til på Montjuic, mens Camp Nou renoveres, men det bliver langt fra nemt at få en aftale i stand.
I sidste uge lød det, at også Liverpool og Arsenal er involveret i en kappestrid om svenskerens underskrift.
Her lød det, at The Gunners frygtede at gå glip af Alexander Isak, mens Liverpool omvendt følte sig optimistiske.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen roses efter Uniteds exit
I oktober sidste år blev Eddie Howe spurgt ind til Isaks fremtid.
– Det er en anelse mere kompleks situation. Hvad angår kontrakter, så er jeg ikke involveret i forhandlingerne på en daglig basis. Alex har en lang kontrakt med fodboldklubben, og vi er nødt til at være ret påpasselige med vores forbrug som følge af reglerne om profit og økonomisk bæredygtighed. Situationen er ikke ligetil, lød det fra Howe i et interview med BBC Sport.