Færdig i Liverpool? Darwin Núñez tilbudt til Premier League-rival
Darwin Núñez kan meget vel fortsætte sin karriere i Premier League, men det er ikke nødvendigvis sikkert, at det lige bliver hos Liverpool.
Liverpool har været flyvende i denne sæson under klubbens nye cheftræner, Arne Slot, hvor klubben fører Premier League med 13 point ned til Arsenal på andenpladsen.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Liverpool-spiller har fået nok – beder om exit
Det er dog ikke alle stjerner, der har funklet lige skarpt i denne sæson, hvor der passende kan stilles spørgsmålstegn ved, om Andy Robertson og Darwin Núñez er to spillere, der skal med videre i forløbet.
Og om Darwin Núñez har rygterne floreret i en lind strøm på det seneste, og nu er der igen nyt i sagen om den uruguayanske offensivspiller.
Denne gang byder lokalavisen Chronicle Live ind med historien om, at Darwin Núñez angiveligt skulle være blevet tilbudt til Newcastle.
The Magpies har i denne sæson været meget afhængig af målene fra svenske Alexander Isak, men klubbens manager, Eddie Howe, vil meget gerne hente en back-up-løsning i tilfælde af, at svenskeren skulle være fraværende.
Arne Slot har været kritisk over for Núñez’ præstationer på det seneste, hvor han særligt skød med skarpt mod uruguayanerens arbejdsindsats i kampene mod Wolves og Aston Villa.
– Jeg kan ikke acceptere, hvis en spiller ikke giver alt. Det er klart. Jeg kan acceptere det én gang, men to gange er en gang for meget. Det er derfor, jeg har nævnt det, lød det fra Slot.
Darwin Núñez er angiveligt tilgængelig til sommer for omtrent 60 millioner pund, svarende til 542 millioner kroner.
Det er blot blevet til seks mål i denne sæson, og selvom hans statistik i Premier League muligvis ikke ser alt for pæn ud, vil Howe nok hellere hente en angriber med Premier League-rutine end en udefra.