Thomas Frank vil handle i Serie A
Thomas Frank og Brentford måtte tage til takke med et point, da de forleden mødte Everton på Goodison Park.
Her lykkedes Evertons Jake O’Brien at udligne den føring, som Brentford havde fået i første halvlegs tillægstid ved Yoane Wissa, og så endte de to holds opgør uden vinder.
Med det ene point fastholder Brentford deres position i midten af Premier League-tabellen. Thomas Franks mandskab er at finde som nummer 11 – foran klubber som Tottenham og Manchester United.
Men selvom det går godt for Brentford, lader det til, at de har kig på, hvordan de kan forstærke truppen.
Ifølge mediet viser Brentford således interesse for Genoas Johan Vásquez.
GiveMeSport kan dog fortælle, at Brentford ikke er alene om interessen. Også naboerne fra Fulham skulle vise interesse for den mexicanske stopper.
Johan Vásquez menes at koste i omegnen af 125 millioner kroner at købe fri af Genoa. Hans kontrakt med Serie A-klubben løber frem til sommeren 2027.
26-årige Vásquez scorede Genoas mål, da holdet i weekenden spillede 1-1 med Empoli.
Læs også: Rasmus Nissen Kristensen på vej mod klubskifte
Thomas Frank og Brentford skal i aktion igen lørdag. Her er det Aston Villa, der er modstanderen, når Unai Emerys mandskab tager turen fra Birmingham til London.
Øverst i artiklen kan du se højdepunkterne fra Brentfords møde med Everton.