Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vinicius Junior har fremtiden på plads

Af Mikkel Wittorff Hollmann
04.03.2025 Kl. 09:16

Vinicius Junior er særdeles vigtig for Real Madrid.

Brasilianeren er en helt central del af storklubbens målfarlige offensiv, hvor han som regel spiller sammen med Kylian Mbappé og Rodrygo.

Sådan lader det til, at det fortsætter en rum tid endnu.

For trods megen snak om interesse for Vinicius Junior, slår han nu fast, at han ønsker at blive i Real Madrid.

– Jeg er meget rolig, fordi jeg har en kontrakt indtil juni 2027, og jeg kan ikke vente med at forlænge den.

– Real Madrid er det bedste sted for mig.

– Jeg spiller med de bedste. Jeg er meget glad, siger Vinicius Junior ifølge Fabrizio Romano.

Læs også: Rasmus Nissen Kristensen på vej mod klubskifte

Real Madrid er lige nu at finde på La Ligas tredjeplads. Her er holdet tre point bag FC Barcelona, mens Carlo Ancelottis mandskab har ét point mindre end naboerne fra Atlético Madrid.

I weekenden var det Real Betis, der var Real Madrids modstander. Her var de således i aktion på Benito Villamarin i Sevilla. Det var Real Betis, der trak sig sejrsrigt ud af det opgør. Kampen endte således 2-1 til hjemmeholdet.

Vinicius Junior, der kom til Real Madrid fra brasilianske Flamengo i 2018, er noteret for ni scoringer i årets La Liga.

I Champions League har den 24-årige verdensstjerne scoret imponerende syv mål og lavet tre assists i otte kampe.

Real Madrids næste opgør venter onsdag aften. Her venter Atlético Madrid i den første af to ottendedelsfinaler i Champions League. Kampen spilles på Santiago Bernabeu.

Seneste nyt

Annonce
Annonce