Stjernespiller forlader sin klub på fri transfer
Det er sjældent sjovt for en klub at miste en af sine bedste spillere på en fri transfer.
Det er dog tilsyneladende det, der er ved at ske for Bayer Leverkusen.
For Jonathan Tah, Bayer Leverkusens stærke stopper, har kontraktudløb til sommer, og her kommer han til at forlade klubben.
Sådan lyder meldingen fra journalisten Nicoló Schira på det sociale medie X.
– Jonathan Tah vil forlade Bayer Leverkusen på en fri transfer ved slutningen af sæsonen, skriver Nicoló Schira kortfattet.
Jonathan Tah har været i Bayer Leverkusen siden 2015, hvor han skiftede til klubben fra Hamburger SV.
Den 29-årige stopper er i denne sæson noteret for 23 kampe i Bundesligaen med to mål til følge. I årets Champions League har Tah været med i otte kampe.
Læs også: Rasmus Nissen Kristensen på vej mod klubskifte
Bayer Leverkusen er lige nu at finde på andenpladsen i Bundesligaen. Her har holdet otte point op til Bayern München på førstepladsen.
Onsdag aften skal Bayer Leverkusen i aktion imod netop Bayern München. Her er det dog ikke Bundesligaen, men i stedet Champions League, der er på plakaten, når de to tyske storklubber mødes i turneringens ottendedelsfinale.
Det første af de to opgør spilles på Bayern Münchens hjemmebane, Allianz Arena.