Real Madrid jagter endnu en Liverpool-stjerne
Real Madrid er ikke kun på jagt efter Trent Alexander-Arnold i Liverpool, og muligheden for at hente to spillere er til stede.
Til sommer har Trent Alexander-Arnold kontraktudløb hos Liverpool, og derfor kan Real Madrid hente englænderen uden at betale en transfersum.
I sommeren 2026 er det så midtstopperen Ibrahima Konaté, som har udløb hos Merseyside-klubben, og han har ikke travlt med at forlænge.
Han har fået tilbudt en ny kontrakt af den engelske storklub for et stykke tid siden, men han besluttet sig for ikke at skrive under endnu.
Det har samtidig fået rygterne om et muligt skifte væk fra Liverpool til at blusse op, og det franske medie Le Parisien beretter nu om interesse fra både Real Madrid og Paris Saint-Germain.
Indtil videre har ingen af klubberne henvendt sig direkte til Ibrahima Konaté, men det kan blive en realitet i sommerens transfervindue.
The Reds vil dog rigtig gerne beholde den franske forsvarsspiller, som er fast mand i det centrale forsvar.
For to uger siden fortalte han dog til det franske medie Téléfoot, at det er smigrende at blive sat i forbindelse med topklubber.
Samtidig understregede han dog også, at han har fokus på at vinde trofæer med Liverpool i denne sæson.
Ifølge Le Parisien vil Ibrahima Konaté ikke træffe en beslutning angående sin fremtid i den engelske storklub før afslutningen på denne sæson.
Den 25-årige stopper kom til klubben fra RB Leipzig i sommeren 2021, og han har sidenhen udviklet sig til at blive en af verdens bedste midterforsvarere.
Læs også: Kasper Hjulmand træffer stor beslutning
Liverpool betalte 300 millioner kroner for ham i 2021, og nu er den værdi steget betragteligt, men jo tættere på kontraktudløb, han kommer, jo mere falder værdien også igen.
I denne sæson har den tidligere så skadesplagede forsvarsspiller fået 30 kampe for Premier Leagues tophold.