Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Manchester United skal ansætte Roy Keane

Af Morten Jørgensen
05.03.2025 Kl. 13:40

Manchester United kan drage fordel af at ansætte Roy Keane, lyder det fra irerens tidligere holdkammerat Mikael Silvestre. 

Roy Keane har gennem de seneste år været en af Manchester Uniteds hårdeste kritikere, men Mikael Silvestre tror også, at den tidligere topspiller vil kunne have noget at tilbyde. 

Derfor mener han også, at Rúben Amorim vil kunne få gavn af at have den temperamentsfulde irer som en del af sit team på daglig basis. 

– Jeg tror, det vil være godt for Roy Keane at spille en rolle hos Manchester United. Sagen med Roy er, at han behandler alle på samme måde. Det er underordnet, om man er en ny spiller, en gammel fyr, manageren eller hvem man er. 

– Det er sådan, at han har fået respekt. Det er sådan, at Sir Alex fik respekt. Hvis man behandler alle på samme måde, er der ikke noget problem.

– Nu er det sandt, at man har spillere, der bliver påvirket langt mere, når man siger noget til dem. Vi plejede at have tykkere hud. 

– Jeg så, at Joshua Zirkzee undskyldte på sociale medie for at brænde sit straffespark mod Fulham. Han brændte et straffespark – han slog ikke nogen ihjel. Der er ingen grund til det. Han spillede desuden en god kamp, så giv ikke dig selv skyld for den slags, der sker, siger Silvestre ifølge The Mirror

Den tidligere franske forsvarsspiller havde ni år som spiller for Manchester United, hvor han var med til at vinde et hav af trofæer.

I den periode spillede han sammen med store koryfæer som Roy Keane, Paul Scholes og David Beckham. 

– Jeg husker, at Paul Scholes brændte et straffespark i FA Cup-finalen, og vi tabte mod Arsenal. Han var en af de bedste spillere i sin generation, men han sagde ikke undskyld, fordi det kan ske i en professionel sport. 

Læs også: Risikerer at blive smidt ud: FCK giver klar besked til Chelsea-fans

– Man må acceptere og komme tilbage, lyder den klare melding fra Silvestre, der altså tror, at Roy Keane kan ændre holdningen hos spillerne i Manchester United. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce