Joshua Kimmich har tilbud fra storklub
Joshua Kimmich har fået et konkret tilbud om at forlade Bayern München efter denne sæson, hvor hans kontrakt udløber.
Den tyske landsholdsspiller har længe været i forhandlinger med Bayern München om en ny aftale. I sidste ende skete der dog en stor udvikling.
Bundesliga-klubben trak sit kontraktudspil tilbage, fordi Joshua Kimmich havde været for længe om at forholde sig til det.
Samtidig gik meldingen også på, at Bayern München ikke længere var villig til at tilbyde ham en lønforhøjelse, som han ellers har været på udkig efter.
Lønforhøjelse kan han måske få et andet sted, og nu er der landet et konkret tilbud til Joshua Kimmich fra en anden europæisk storklub.
Det er det tyske medie Bild, der kan fortælle, at Paris Saint-Germain har tilbudt tyskeren en kontrakt, der er gældende fra den kommende sommer.
På det tidspunkt vil han stå uden en aftale med Bayern München, og han kan derfor skifte på en fri transfer til den franske hovedstad.
Læs også: Risikerer at blive smidt ud: FCK giver klar besked til Chelsea-fans
Paris Saint-Germain skal dog ikke regne med at stå alene i kampen om at sikre sig tyskerens underskrift.
Gennem et stykke har der også været meldinger om, at både Arsenal og Liverpool er meget interesserede i den 30-årige midtbanespiller.