Vanvidstackling kan koste lang karantæne
Det kostede Jean-Philippe Mateta hele 25 sting, at han i weekenden havde et sammenstød med Millwall-målmand Liam Roberts, og det kan give en lang karantæne.
Keeperen kom flyvende ud af sit mål og med en vanvidstackling i hovedhøjde ramte han Crystal Palaces franske angriber i hovedet med knopperne forrest.
Først uddelte kampens dommer Michael Oliver et gult kort, men det blev lavet om til et direkte rødt kort efter et VAR-gennemsyn.
Et direkte rødt kort koster automatisk tre spilledages karantæne, men det engelske fodboldforbund arbejder nu på at give ham en længere karantæne.
– FA hævder, at omstændighederne for standardstraffen for denne handling helt klart ikke er tilstrækkelige. Liam Roberts har indtil tirsdag den 6. marts at give et svar, lyder det fra det engelske fodboldforbund ifølge RTE.
Det er en udtalelse, som ikke er faldet i god jord hos Championship-klubben Millwall, der vil kæmpe mod, at målmanden får en længere karantæne.
Samtidig har klubben også fortalt, at Liam Roberts har oplevet heftige kommentarer om sin vanvidstackling på sociale medier.
Læs også: Mads Hermansen ryger på bænken
Luke Roberts har allerede misset tirsdagens Championship-kamp mod Bristol City, men her blev han hyldet af klubbens egne fans med klapsalver.
Mateta er blevet udskrevet fra hospitalet igen efter at være blevet syet med 25 sting.