Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag ydmyget af Jürgen Klopp

Af Emil Plovgaard
05.03.2025 Kl. 19:36

Erik ten Hag har været uden job siden oktober, hvor han blev fyret hos Manchester United efter en dårlig start på sæsonen.

Ten Hag blev afløst af Rúben Amorim, men United har blot haft endnu mere besvær under portugiserens ledelse, hvor spillerne har særdeles vanskeligt ved at omstille sig til hans nye system.

LÆS OGSÅ: Manchester United vælger afløser efter Amorim-fyring

Erik ten Hag indrømmede for nylig, at han ikke har planer om at vende tilbage til trænerbænken i denne sæson, mens han også bemærkede, at det måske kan være helt slut med trænerkarrieren.

Men Erik ten Hag har angiveligt været inde i billedet til den snart ledige cheftrænerstilling hos RB Leipzig, skriver Sky Sports.

Klubbens nuværende cheftræner, Marco Rose, ventes at blive afskediget efter en sæson, hvor den befinder sig på en aktuel sjetteplads i Bundesligaen. Derudover gik klubben ikke videre fra ligafasen i Champions League, hvor det blev til sølle én sejr i otte forsøg.

Men selvom Ten Hag oprindeligt var inde i billedet, har Jürgen Klopp, der nu er hovedansvarlig for Red Bull-koncernens fodboldfaglige afdeling, kategorisk afvist, at klubben henter hollænderen.

Klopp er ikke af den overbevisning, at det ville være den rette beslutning at ansætte Ten Hag. 

LÆS OGSÅ: Arne Slot underskriver monsterkontrakt med denne klub

I stedet har den tidligere Liverpool-træner sammenfattet en ønskeliste, der består af tre cheftrænere.

Denne inkluderer Crystal Palaces Oliver Glasner, Sebastian Hoeness fra Stuttgart og den arbejdsløse Roger Schmidt, der senest stod i spidsen for Benfica.

Alle tre har desuden en historie med Red Bull-konglomeratet. Glasner arbejdede under Schmidt som Red Bull Salzburgs assistenttræner i perioden fra 2012 til 2014, mens Hoeness tilbragte tid som ungdomstræner hos Leipzig tidligt i sin karriere.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce