Vild udmelding om Martin Braithwaite
33-årige Martin Braithwaite har spillet forrygende for sin brasilianske klub i form af Gremio.
Her har den danske angriber været på pletten hele seks gange i Campeonato Gaúcho, der er den bedste liga i det fodboldgale land. Den Esbjerg-fødte har desuden kun brugt syv kampe på at opnå den måltotal.
Nu ser det ud til, at der er gode nyheder i vente for Braithwaite. Det erfarer Bold.dk.
Det forlyder nemlig fra det danske fodboldmedie, at den tidligere FC Barcelona-spiller forlænger sin nuværende aftale, der står til at udløbe i sommeren 2026.
Således vil danskeren altså have papir med Gremio frem til slutningen af 2027 i stedet for.
LÆS OGSÅ: Revser Liverpool-stjerne: – Den værste præstation i sæsonen
Martin Braithwaite har endvidere udtalt, at han gerne vil tilbage på det danske landshold. Med 14 scoringer og tre målgivende afleveringer efter 28 optrædener er det ikke utænkeligt, at han kan banke på til en overraskende udtagelse.
En af de spillere, der med sikkerhed har en stamplads i den rød/hvide nationaltrikot er Andreas Christensen.
Den danske landstræner Brian Riemer er nemlig ikke i tvivl. På trods af skadesproblemer – og blot syv minutter i benene for FC Barcelona i indeværende sæson – er Andreas Christensen fortsat et vigtigt aktiv på landsholdet.
– Andreas er en vigtig nøglefigur på det danske landshold. Derfor vil vi også gå længere for at få ham med, understregede Brian Riemer ifølge Bold.dk onsdag.
LÆS OGSÅ: Chido Obi skal på landsholdet
– Han er den bedste danske forsvarsspiller i mange år. Måske den bedste nogensinde, vi har haft på øverste hylde, når man tænker på, han både har spillet i Chelsea og nu repræsenterer Barcelona, lød det således fra den danske landstræner.
Andreas Christensen er på kontrakt med FC Barcelona frem til sommeren 2026. Kan danskeren holde sig skadesfri, så er der flere europæiske klubber, der bejler til den stærke stopper.