Preben Elkjær er i choktilstand
Preben Elkjær var slet ikke i tvivl om, at Liverpool var tæskeheldige onsdag aften, da de stødte sammen med de franske giganter fra Paris Saint-Germain på Parc des Princes i Champions Leagues ottendedelsfinale.
De franske værter havde 28 afslutninger, mens gæsterne fra Merseyside havde sølle to.
Derfor var det pivhamrende ufortjent, at det alligevel var Arne Slots tropper, der kunne rejse hjem til Anfield med en 1-0-sejr i bagagen på en sen scoring af indskiftede Harvey Elliott.
I Preben Elkjærs anerkendte ‘Power Ranking’ i studiet efter kampen var der en mindre overraskelse fra den tidligere topangriber, der måske vil chokere nogle.
Den danske landsholdslegende valgte nemlig, at placere The Reds på førstepladsen og dermed som favorit til at vinde Champions League-trofæet i år.
På andenpladsen placerede Verona-æresborgeren Inter, mens Bayern München og mægtige Real Madrid fulgte trop på de resterende pladser.
LÆS OGSÅ: Se tallene: Så vild var Alissons præstation
– Jeg havde svært ved, efter den kamp i dag, at placere Liverpool som favoritter. De burde faktisk slet ikke være med, men de vandt jo kampen, fastslog Preben Elkjær således i Viasat-studiet.
Liverpool og PSG krydser klinger igen på Anfield i næste uge. Nærmere defineret tirsdag aften, hvor Luis Enrique kan få taget revanche – og måske booke en billet videre til Champions Leagues kvartfinale.
Her kan du læse Arne Slots reaktion efter kampen i det franske.
Se hele indslaget øverst i artiklen.