Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har Christian Eriksen allerede afsløret sin næste klub?

Af Emil Plovgaard
06.03.2025 Kl. 16:37

Rygterne har svirret om Christian Eriksen i denne sæson.

Til sommer udløber den danske midtbanespillers kontrakt med Manchester United, og derfor bliver der spekuleret i, hvor danskeren fortsætter sin karriere.

LÆS OGSÅ: Fyring på vej: Rúben Amorim er presset

Meget tyder på, at det ikke bliver hos De Røde Djævle, hvor klubbens cheftræner, Rúben Amorim, ikke har udvist samme tillid som forgængeren Erik ten Hag.

Tidligere på året meldte den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano også ud, at Christian Eriksen ikke får forlænget sin kontrakt på Old Trafford.

Men hvor fortsætter karrieren så?

Nu kan Christian Eriksen selv have antydet, hvor karrieren fortsætter. På sin Instagram har han delt to stories af sin tid fra Ajax.

Det har naturligvis fået rygterne til at svirre om en mulig retur til den hollandske hovedstadsklub, hvor Christian Eriksen optrådte i perioden fra 2010 til 2013.

Klubben fra Johan Cruyff Arena har tidligere vist interesse for at hente sin tidligere spiller tilbage til klubben.

Det er endnu uvist, hvad Christian Eriksen præcist ønsker at understrege med de to stories, eller om det blot er et nostalgisk tilbageblik på en god tid i det hollandske, hvor han blomstrede, inden karrieren tog ham videre til Tottenham, Inter og Brentford, inden han i sommeren 2022 skrev under på en aftale med Manchester United.

I denne sæson er det blevet til 23 kampe for danskeren i United-trøjen. Det har kastet fire mål og samme antal oplæg af sig, viser statistik fra Transfermarkt.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce