FodboldtrøjeFredag: Sådan støtter du initiativet
FodboldtrøjeFredag finder sted i dag den 7. marts, hvor du kan støtte Børnecancerfondens livsvigtige arbejde ved at hoppe i din favoritfodboldtrøje og tilkendegive din støtte til de kræftramte børn.
FodboldtrøjeFredag er arrangeret af Børnecancerfonden og Danske Spil, der her beskriver, hvordan du kan være med til at støtte op om den gode sags tjeneste:
Doner et valgfrit beløb til MobilePay-nummeret 201717.
Deltag ved at trække i din yndlingsfodboldtrøje.
Del et selfie med hashtagget #FodboldtrøjeFredag
Alle donationer går desuden ubeskåret til Børnecancerfonden.
– Børn og kræft er to ord, som er uforenelige, men på trods af det får ét barn i Danmark konstateret kræft hver anden dag. Det svarer til cirka 200 børn, som årligt må kæmpe sig gennem langvarig og intensiv behandling.
– Og det sætter ar – ikke bare på kroppen – men også på sjælen. For hele familien. Og selvom det måske lyder simpelt, så kan fællesskabet faktisk gøre en forskel, når livet ramler, skriver Danske Spil på hjemmesiden, der er dedikeret til den specielle indsamlingsdag.
LÆS OGSÅ: Ange Postecoglou går amok
– Med #FodboldtrøjeFredag samler vi ét stort hold af helt almindelige danskere, fodboldentusiaster, klubber, foreninger og virksomheder, der vil hjælpe børnene og deres familier. Det er nemt at være med. Alt, du skal gøre, er at følge tre lette steps: Doner, deltag og del.