Jürgen Klopp afslører: Vender tilbage til Liverpool
Jürgen Klopp købte et hus på Mallorca sidste år, hvor de fleste troede, at tyskeren ville tage en længere pause fra fodboldverdenen og nyde sit otium på bagkant af ni intense år i Liverpool.
Men sådan skulle det ikke gå, da Jürgen Klopp er blevet fodboldchef i Red Bull-koncernen.
Nu fortæller han, at han er klar til at vende retur til Liverpool, der kan fejre deres 20. engelske mesterskab i denne sæson.
– Ja, planen er (at være i Liverpool), men ikke på bussen (i forbindelse med fejringen, red.), siger Jürgen Klopp.
– Det er ideen for at være ærlig, men vi får se. Jeg tror, jeg vil være der i den sidste kamp… Jeg ønskede ikke at tage derhen tidligere, hvis jeg skal være ærlig, fordi jeg ikke ønskede at ‘jinxe’ det hele.
– Hvis jeg er på stadion for første gang (siden sommeren 2024, red.), og de taber, vil jeg tænke ‘åh for fanden’. Så jeg tager dertil, når det er endeligt afgjort, afrunder Jürgen Klopp således ifølge Daily Mail.
LÆS OGSÅ: Jürgen Klopp kan hjælpe Liverpool med kæmpe transfer
Legendestatus i Liverpool
Jürgen Klopp afsluttede et stort kapitel i Liverpool tilbage i sommeren 2024, hvor han opnåede store mirakler med Merseyside-klubben.
Det blev blandt andet til The Reds’ første engelske mesterskab i 30 år tilbage i 2019/20-sæsonen, mens de vandt Champions League i 2019 med en 2-0 sejr over Tottenham Hotspur.
Der er sidenhen løber meget vand under broen for Spurs, der lige nu er under ledelse af den australske cheftræner Ange Postecoglou.
Premier League-sæsonen har været en skandale for London-klubben, hvor de indtager en plads i ingenmandsland. Til gengæld er The Lilywhites fortsat med i Europa League, hvor de i næste uge skal forsøge at vende et 0-1-nederlag til en samlet sejr over hollandske AZ Alkmaar på hjemmebane.
Hvis ikke det sker, kan det få store konsekvenser for den tidligere Celtic-cheftræner.