Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bruno Fernandes er en hæmsko for Manchester United

Af Morten Jørgensen
09.03.2025 Kl. 17:55

Det er Manchester Uniteds portugisiske anfører Bruno Fernandes, som henover weekenden har løbet med overskrifterne. 

– Manchester United kommer ikke til at vinde dommerne over på sin side, indtil Bruno Fernandes formår at styre sine følelser. 

Sådan skrev The Telegraph-journalisten Mike McGrath i en artikel i denne weekend, og det kom som en opfølgning på torsdagens Europa League-kamp mod Real Sociedad. 

Efter 56 minutter af kampen havde Bruno Fernandes fået vist et gult kort af kampens dommer Ivan Kruzliak for brok. Portugiseren var rasende over ikke at have fået et frispark, da Brais Méndez rev ham i græsset. 

I artiklen for The Telegraph skriver Mike McGrath, at Bruno Fernandes nogle gange kan være spilleren, der bringer Manchester United tilbage i kampene med sine kvaliteter og sin arbejdsiver.  

Samtidig hæfter Mike McGrath sig dog også ved, at midtbanespilleren kan være en hæmsko for holdet, fordi han igen og igen brokker sig til dommerne. 

– Det har ført til advarsler, men det kan også påvirke beslutningerne, skriver Mike McGrath, som også fremviser et særligt moment. 

Med 20 minutter tilbage af kampen var dommeren kaldt til skærmen for at gennemse et muligt straffespark til Real Sociedad i en situation, hvor Bruno Fernandes havde haft arm på bolden. 

– Kruzliak er kun et menneske, og når han træffer sin beslutning om Real Sociedads straffespark, skal han beslutte, hvorvidt han vil lade tvivlen komme Bruno til gode, skriver journalisten. 

Der er ingen tvivl om, at portugiseren brænder for Manchester United og ønsker klubben alt det bedste. Han har gentagne gange vist, at han er villig til at gå langt for klubben og fansene. 

Læs også: Viktor Gyökeres skifter klub

Derfor mener Mike McGrath også, at Bruno Fernandes med fordel kan ændre sin taktik over for dommerne. 

– Eksperter udi manipulation ved, at dommere ikke ændrer holdning til en beslutning. Hvorfor diskutere med ham? Normalt er det for at få den næste kendelse til at gå din vej. 

– Bruno kan ændre taktik for at give sig selv den bedste chance for at få beslutningerne til at gå sin vej, skriver McGrath. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce