Vild melding om Ange Postecoglou
Ange Postecoglou kunne se Tottenham Hotspur komme bagud med 0-2 på hjemmebane søndag eftermiddag i Premier League, men Spurs fik eksekveret et comeback og endte med at dele i porten.
Efter kampen var det særligt nervøsiteten på banen, der var det springende samtaleemne for den australske cheftræner.
Sidste uge var en kende op ad bakke for Ange Postecoglou og Spurs, der led et nederlag til AZ Alkmaar i Europa Leagues ottendedelsfinale på 1-0. Kampen blev spillet på hollandsk grund, hvorfor der i denne uge venter en vigtig returkamp for The Lilywhites.
LÆS OGSÅ: CHOK: Kan vinde prisen som månedens manager – og blive fyret
Søndag blev det så kun til ét point hjemme mod Bournemouth, men tager man kampen i betragtning, var pointet nok godkendt. Spurs-kaptajnen Son Heung-Min scorede nemlig først det udlignende mål på straffe efter 84 minutter i 2-2-kampen. Ifølge Postecoglou var der for meget nervøsitet indblandet.
– Du håber på en vis ro hos spillerne i deres handlinger, der skal forsøge at bremse intensiteten (når det er kaotisk, red), men jeg tror, der var en nervøsitet på hele stadion – og det gik over til spillerne, indleder Ange Postecoglou til klubbens hjemmeside.
– Som jeg sagde, har Cuti (Cristian Romero, red.) næsten ikke spillet hele året. Hans første to afleveringer giver han direkte til til modstanderen, men han voksede ind i kampen, og han blev bedre som spillet gik. Bortset fra det var der stadig øjeblikke, hvor jeg følte, at vi bare havde for travlt – og var for ængstelige.
-Det var skuffende torsdag aften (på udebane mod AZ Alkmaar, red.) og med et sådant resultat, vil du gerne ud og give svar på tiltale, lyder det fra Ange Postecoglou.