Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United slog Barcelona i transferkamp

Af Alexander Walther Petersen
10.03.2025 Kl. 09:23

I vinterens transfervindue kunne Manchester United præsentere to nye spillere i form af danske Patrick Dorgu og Ayden Heaven.

Nu er det kommet frem, at den unge stopper Ayden Heaven fravalgte andre store bejlere.

FC Barcelona kæmpede intenst for at lande en aftale med Ayden Heaven, der i stedet tog turen til Old Trafford for at repræsentere Manchester United.

Derudover var Bundesliga-klubben Eintracht Frankfurt også meget interesserede i forsvarsspilleren, lyder det nu fra SCOOP.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund i historisk målkrise

Den 18-årige stopper, der ved første øjekast ligner en fuldvoksen spiller, har fået en lang kontrakt med De Røde Djævle, der løber frem til sommeren 2029.

Så sent som i går fik den store stopper Premier League-debut for United, da han blev skiftet ind fra anden halvlegs begyndelse i 1-1-kampen mod Arsenal, hvor Leny Yoro måtte udgå med en skade.

Det tidligere Arsenal-talent gjorde en fin figur i kampen, hvor han umiddelbart ligner en potentiel fremtidig mand i Rúben Amorims defensive linje, der konsekvent består af tre centrale forsvarsspillere.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen tager bladet fra munden

The Red Devils skal igen i aktion på torsdag i Europa League, når Basker-klubben Real Sociedad besøger den røde del af Manchester. Det første opgør endte 1-1 i San Sebastián. Kampen bliver fløjtet i gang klokken 21.00 og vises på Disney+.

Det danske stortalent, Chido Obi, er ikke registreret til turneringen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce