Arsenal jagter tidligere Superliga-angriber
Arsenal er på jagt efter en ny angriber forud for sommerens transfervindue, og der bliver kigget på flere forskellige spillere.
Svenske Alexander Isak er blevet nævnt som drømmekandidaten, men det bliver vanskeligt at få fingrene i Newcastle-angriberen, som ventes at koste mindst 1,3 milliarder kroner.
Derfor er det også naturligt for Arsenal at kigge efter alternativer til den svenske landsholdsspiller, og det er klubben da også i gang med.
Nu kan Sky Sports fortælle, at The Gunners har et rigtig godt øje til den franske angriber Hugo Ekitiké.
Den blot 22-årige angriber forventes at forlade Eintracht Frankfurt i sommerens transfervindue efter en flot sæson, hvor han har scoret 18 gange i 36 kampe for den tyske klub.
Prisen for Hugo Ekitiké bliver dog også ganske høj, for Eintracht Frankfurt ventes at forlange op mod 600 millioner kroner for frontløberen.
Umiddelbart siges det dog ikke at være en pris, der har skræmt Arsenal væk. Også Newcastle er efter sigende interesseret i Bundesliga-profilen.
Hugo Ekitiké spillede i anden halvdel af 2020/21-sæsonen for Vejle Boldklub i Superligaen, hvor han i løbet af sin lejeaftale nåede at score tre gange i 11 kampe.
Læs også: Mads Hermansen skriver historie
Sidenhen har han også været forbi Paris Saint-Germain, der i sommer solgte ham til Eintracht Frankfurt for lidt over 120 millioner kroner.