Onanas afløser? United jagter engelsk målmand
Manchester United har et rigtig godt øje til en engelsk målmand, som klubben overvejer at byde på til sommer.
Det er en historie, der er kommet frem i løbet af de seneste timer, og den står den ganske troværdige journalist Alan Nixon bag.
André Onana har været udskældt stort set siden sit skifte til klubben fra Inter, hvor han har lavet en række afgørende fejl.
Derfor har der længe også været meldinger om, at Rúben Amorim ikke er helt tilfreds med målmanden fra Cameroun, som kan blive afløst til sommer.
Som minimum kan han i hvert fald se frem til at få øget konkurrence mellem stængerne til næste sæson.
Reservemålmand Altay Bayindir sættes i forbindelse med et skifte væk fra klubben, og tredjemålmand Tom Heaton har kontraktudløb.
Derfor skal der formentlig hentes en ny målmand, derfor er Blackburn-keeper Aynsley Pears blevet scoutet det seneste stykke tid.
Manchester United vil gerne have en målmand, der har status af egen avl. Der er et krav om at have mindst otte spillere, der har været trænet i engelske klubber i mindst tre år op til spillernes 21-års fødselsdag.
Læs også: Kun Jan Mølby er bedre end Mohamed Salah
Derfor er 26-årige Aynsley Pears også interessant, for han lever op til det krav.
Han har mange års erfaring fra Championship hos Blackburn, hvor han har spillet siden oktober 2020.