Vildt scenarie: Manchester City kan smides ud af Premier League
Manchester City risikerer i værste tilfælde at blive stemt ud af Premier League, hvis klubben kendes skyldig i en række økonomiske overtrædelser.
I løbet af relativt kort tid ventes der at falde en dom i sagen over de 115 anklager mod Manchester City, der selv regner med at slippe for en straf.
Udfaldet af den uafhængige høring er ikke landet endnu, men når den gør, bliver vi klogere på, hvad der kan ske med den engelske storklub.
I et par år er der blevet spekuleret i alt fra pointstraf til tvangsnedrykning, men det sidste kan slet ikke lade sig gøre.
Premier Leagues regler dikterer nemlig, at en klub ikke kan blive smidt ud af ligaen. Dog er der alligevel en undtagelse.
Der kan nemlig blive afholdt en afstemning, hvis det anbefales, at klubberne skal forholde sig til, om Manchester City skal ryge ud af Premier League.
For at The Cityzens kan blive smidt ud, vil det dog kræve, at 15 ud af 20 Premier League-klubber stemmer for det.
Læs også: Kun Jan Mølby er bedre end Mohamed Salah
Sådan lyder meldingen fra Aaryaman Banjeri, som er fodboldleder hos konsulentvirksomheden Lane Clark & Peacock, til The i Paper.
Pep Guardiolas mandskab har lige nu samlet 47 point sammen i denne Premier League-sæson.