Ratcliffe vil have verdens bedste fodboldspillere til United
Sir Jim Ratcliffe har virkelig store forventninger til det nye stadion, som Manchester United skal i gang med at bygge.
Manchester Uniteds britiske medejer tror nemlig på, at det nye stadion, der kommer til at hedde New Trafford Stadium, kan tiltrække nogle af de bedste fodboldspillere i verden.
– Vi ønsker at se de bedste fodboldspillere i verden vinde fodboldkampe, mens de spiller for Manchester United, og jeg tror, at vi kan opnå det med det nye stadion. Jeg synes også, at det er sværere på det gamle stadion.
– Du så formentlig kampen i søndags. Arsenal-kampen i anden halvleg. Jeg mener, at det løftede ånden. Jeg synes, det var en reel fighterånd. I anden halvleg kom tilskuerne virkelig bag spillerne, og det gav moral.
– Det er dét, som sport gør ved dig, og det handler om at vinde. Min eneste interesse i Manchester United er, at vi kommer tilbage på toppen. Det er det sted, hvor klubben hører hjemme.
– Vi tænker alle, at Real Madrid eller Barcelona er et fantastisk hold. Vi tænker ikke på Manchester United som et af de hold lige nu. Men vi skal tænke på Manchester United i de termer.
– Det skal være en af de tre eller fire bedste hold i Europa, og det er der, at jeg vil have United tilbage til, siger Sir Jim Ratcliffe til Manchester Uniteds hjemmeside.
Læs også: Kun Jan Mølby er bedre end Mohamed Salah
Det er stadig uvist, hvornår stadionet kommer til at stå klar.