VANVITTIGT: Så meget koster Uniteds nye stadion
Manchester United kommer til at betale rigtig, rigtig mange penge for at bygge sit nye stadion, siger klubbens administrerende direktør.
Tirsdag har den engelske storklub annonceret planerne for at bygge et nyt stadion med plads til 100.000 tilskuere.
Udover billeder af det nye stadion er der ikke kommet mange detaljer fra Manchester United, men nu kan administrerende direktør Omar Berrada dele nyt.
– Lige nu kigger vi ind i, at det nye stadion kommer til at koste omtrent 18 milliarder kroner. Vi vil ikke bede om skattepenge for at finansiere stadionet.
– Men på samme tid vil det ikke give mening isoleret set, hvis der ikke er en investering i et større projekt, siger Omar Berrada ifølge Manchester Evening News.
Samtidig fortæller han også, at Manchester United regner med at kunne rykke ind på New Trafford Stadium til 2030/31-sæsonen.
Dermed kan det se ud til, at blot vil tage omkring fem år at få bygget et nyt stadion. Den slags har det dog med at tage længere tid end oprindeligt planlagt.
Samtidig har Omar Berrada fortalt, at Manchester United endnu ikke har besluttet sig for, hvad der skal ske med Old Trafford.
Læs også: Bekræftet: Duo forlader Manchester United
Han mener dog, at det er usandsynligt, at det nuværende stadion for lov til at blive stående i sin nuværende form.