Stort skifte på vej: Denne klub vil have Liam Delap
Liam Delap har gjort det forrygende for Ipswich i denne sæson.
Trods en svær tid for oprykkerne, der aktuelt er at finde under nedrykningsstregen, har den 22-årige angriber noteret sig for 10 scoringer i årets Premier League.
De flotte præstationer har betydet, at flere klubber angiveligt holder øje med Delap. Nu forlyder det, at endnu en klub melder sig ind i kampen.
For Newcastle overvejer et stort bud på Ipswich-angriberen, skriver Football Insider.
Mediet skriver videre, at Newcastle ønsker sig en ny angriber, og at Liam Delap er højt på listen over mulige emner. Football Insider mener at vide, at Ipswich forlanger i omegnen af 353 millioner kroner for Delap.
Newcastle har i forvejen en af Premier Leagues absolut bedste angribere i svenske Alexander Isak, der i skrivende stund er noteret for imponerende 19 mål i årets Premier League.
Læs også: Her er Arne Slots overraskende reaktion på Liverpools exit
På søndag venter en stor kamp for Newcastle. Her skal Eddie Howes mandskab i aktion på Wembley i Carabao Cup-finalen.
Det er Liverpool, der er modstanderen i den kamp.
Den næste kamp, Liam Delap og Ipswich skal spille, er ligeledes i weekenden. Her er det Nottingham Forest, der er modstanderen på Portman Road.