Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild udmelding om Mikkel Damsgaard

Af Alexander Walther Petersen
12.03.2025 Kl. 12:04

Mikkel Damsgaard har i særdeleshed fået karrieren få rette spor igen hos Brentford, hvor han har været en sand fornøjelse af følge i denne sæson.

I fire ud af de seneste fem måneder har den danske midtbanekreatør således vundet månedens spiller-prisen på Thomas Franks mandskab.

I går blev han belønnet med en fortjent udtagelse til det danske A-landshold, der skal møde Portugal i Nations League-kvartfinalerne senere på måden. Det har landstræneren Brian Riemer nu forholdt sig til.

Mikkel Damsgaard har leveret varen for The Bees i denne sæson, hvor han for nuværende befinder sig på en delt andenplads på assistslisten i Premier League-regi. Den deler den Jyllinge-fødte offensivsspiller med Bukayo Saka fra Arsenal og Antonee Robinson fra Fulham.

LÆS OGSÅ: Trent Alexander-Arnold har spillet sin sidste Liverpool-kamp

Derudover har den tidligere FC Nordsjælland-stjerne leveret gode præstationer for London-klubben, der nu har kastet en landsholdudtagelse fra sig.

– Han er sammen med Mika Biereth og Gustav Isaksen de spillere, der er i bedst form (lige nu, red.). Som landstræner bliver man altid glad for at få spillere hjem i topform, indleder Brian Riemer til Bold.

– Damsgaard kom til Brentford efter en meget svær periode i Sampdoria, hvor han var ude i længere tid. Han hang lidt fast og det tog lang tid at komme tilbage, fordi forventningspresset også er stort.

– I den slags situationer er der brug for tillid, og den fik han hos Thomas Frank i Brentford. Mange andre havde givet op i forhold til Damsgaard, men Thomas er en fantastisk træner, som hele tiden har troet på ham.

LÆS OGSÅ: Chido Obi er udtaget til U21-landsholdet for første gang

– Det skal man ikke undervurdere i den her situation, hvor kontinuitet har været afgørende for, hvor Mikkel Damsgaard befinder sig i dag, lyder det fra den danske landstræner Brian Riemer.

Øverst i artiklen kan du høre Stig Tøftings dom over den danske landsholdsudtagelse, der fandt sted tirsdag middag.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce