Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding om Alexander Isak

Af Mikkel Wittorff Hollmann
13.03.2025 Kl. 09:32

Alexander Isak har været fremragende for Newcastle i denne sæson.

Foreløbigt er det således blevet til hele 19 scoringer i Premier League.

Derfor er det ingenlunde overraskende, at den svenske stjerneangriber tiltrækker sig interesse fra store klubber.

Heriblandt Arsenal, der længe har været meldt yderst interesseret i den 25-årige målmaskine.

Nu er der en ny melding om Arsenals Isak-interesse.

En melding, der kommer fra Sky Sports Florian Plettenberg.

På det sociale medie X skriver Plettenberg således, at Alexander Isak vil være et konkret transfermål for Arsenal i det kommende transfervindue.

Dermed tyder det altså på, at The Gunners ikke har opgivet håbet om at hente Alexander Isak til Emirates Stadium.

Arsenal har da også problemer i angrebet, hvor man onsdag aften spillede med Mikel Merino som forreste mand, da man sendte PSV ud af Champions League.

Alexander Isak startede sin karriere i AIK Stockholm. Siden skiftede han til Dortmund, hvorfra han var udlejet til Willem II, inden han blev solgt til Real Sociedad. Her fik han så stor succes, at Newcastle hentede ham til Premier League i 2022.

Læs også: Rúben Amorim ventes at se Christian Eriksens vej

Der venter en stor kamp for Alexander Isaks Newcastle på søndag.

Her er Liverpool således modstanderen på Wembley, når det skal afgøres, hvem der vinder årets Carabao Cup.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce