Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu taler stjerne med Liverpool

Af Emil Plovgaard
13.03.2025 Kl. 16:26

Den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano hævder, at Liverpool-anfører Virgil van Dijk nu taler med klubben om sin fremtid.

Hollænderen er en af de tre stjerner hos The Reds, hvis fremtid for tiden står hen i det uvisse.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Liverpool-stjerne nærmer sig PSG-skifte

Trent Alexander-Arnold og Mohamed Salah er de to andre.

Van Dijk er formentlig den bedste midtstopper i Liverpools historie, hvor han har vist sig at være en fantastisk signing, siden han skiftede til klubben midtvejs i 2017/18-sæsonen.

Af den årsag, vil klubbens tilhængere da heller ikke af med ham lige foreløbigt.

Mens det ikke umiddelbart er skredet frem i forhandlingerne om den 33-årige og en ny kontrakt, fortæller Romano via sin YouTube-kanal, at han er i aktuelle forhandlinger med klubben.

– Liverpool insisterer indædt på at beholde Virgil van Dijk i  klubben. De ønsker virkelig at holde på Virgil.

– De er overbeviste  om, at det kommer til at ske, så Liverpool føler sig selvsikre – afslappet er et stort ord; det er for tidligt at sige afslappet. 

– Man er først afslappet, når der skrives under på en  ny kontrakt, men Liverpool er i forhandlinger med Van Dijk, og klubben er overbevist om, at det kommer til at lykkes.

– I øjeblikket er der ikke noget på plads, men Virgil van Dijk taler med klubben. I dette tilfælde fastholder Liverpool sin position, lyder det fra Romano.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce