Nu reagerer Arne Slot på Virgil van Dijk-exit
Arne Slot og Liverpool cruiser mod det engelske mesterskab i hollænderens debutsæson, men til sommer kan flere af de helt store stjerner være fortid i Merseyside-klubben.
Det drejer sig som bekendt om kaptajnen Virgil van Dijk, scouseren Trent Alexander-Arnold og topscoren Mohamed Salah.
Nu forholder Arne Slot sig til sin landsmand i form af forsvarsgeneralen Virgil van Dijk.
– Jeg ved ikke, hvad der sker… men det, jeg ved, er, at jeg gerne vil have Virgil (van Dijk, red.) også er her næste år.
– Alt det andet, kontrakt, samtaler… det er ikke mit område, siger Arne Slot på dagens pressemøde ifølge troværdige Fabrizio Romano.
The Reds skal søndag i aktion mod Newcastle i dette års Carabao Cup-finale på mægtige Wembley i den engelske hovedstad.
LÆS OGSÅ: Thomas Frank er i choktilstand
Her må den hollandske cheftræner undvære flere profiler, hvor Joe Gomez, Tyler Morton og Conor Bradley alle er på lazarettet i længere tid.
Tidligere i dag blev det så endvidere bekræftet, at Trent Alexander-Arnold ikke kommer til at blive klar til finalen mod The Magpies, hvilket sætter Arne Slot i en svær situation. Klubben fra Beatles-byen har nemlig ingen deciderede højrebacks til rådighed.
Det tyder derfor på, at Jarell Quansah får tjansen på højre dør, mens Arne Slot ligeledes har luftet tankerne om, at Curtis Jones kan spille på den uvante position.
Både Quansah og Jones er udtaget af Thomas Tuchel til det engelske landshold, der har to kampe i vente senere på måneden. Det var tyskerens første landsholdsudtagelse for The Three Lions – se hele listen her, hvor flere overraskelser gør sig gældende.