Transferrekord: Real Madrid vil hente Arsenal-stjerne
William Saliba har ikke nogen intention om at forlade Arsenal. Det til trods for, at der er interesse fra Real Madrid, der er klar til at slå transferrekord for at hente den franske midtstopper.
Sådan lyder meldingen nu fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.
LÆS OGSÅ: Morten Hjulmand i chokskifte?
– William Saliba ønskede at gøre det klart inden kampen mod PSV. Det er meget, meget vigtigt.
– Først og fremmest sagde Saliba, at de ikke er i forhandlinger om en ny aftale.
– Det er også vigtigt at sige, at han ønsker at fortsætte hos Arsenal. Det er det budskab, han sender privat og til omverdenen. Han fortæller Arsenal, at de ikke skal gå i panik, for vi har mange forlydender om et skifte til Real Madrid.
– Jeg kan bekræfte over for jer, at Real Madrid sætter pris på Saliba. De ser på ham som en Bellingham-type over forsvarere. De ser ham som en fantastisk forsvarsspiller og en fantastisk mulighed, men det er ikke noget, der forhandles om nu.
– For Mikel Arteta og den nye sportsdirtektør, Andrea Berta, regnes Saliba som en absolut vigtig spiller. De ønsker at vinde ting sammen, siger Romano i et interview med Football Transfers.
William Saliba har været på kontrakt hos Arsenal siden 2019, men i de første mange år var han lejet ud til andre klubber.
Efter lejemålet hos Marseille i 2022, besluttede The Gunners sig for, at det var tid til at give Saliba fast spilletid på førsteholdet, og siden da har den nu 23-årige midtstopper udviklet sig til at blive en af verdens bedste på sin position.
Han har spillet en stor rolle i forbindelse med Arsenals jagt på sin første Premier League-titel siden 2004.
Det er desuden blevet til 26 A-landskampe for Frankrig for Saliba, der fik sin landsholdsdebut i 2022.