Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid går all-in på Arsenal-stjerne

Af Emil Plovgaard
15.03.2025 Kl. 21:40

Sommerens transfervindue er blot en række måneder væk, og der er allerede planer i gang hos Real Madrid om, hvordan truppen skal forstærkes.

Allerede nu står det klart, at Los Blancos meget gerne vil hente Liverpools Trent Alexander-Arnold, som har kontraktudløb efter sæsonen.

LÆS OGSÅ: Agent bekræfter: Liverpool ville hente City-stjerne

Der er en selvsikkerhed i klubben fra den spanske hovedstad om, at det også bliver en realitet, at Alexander-Arnold tilslutter sig klubben på en fri transfer.

Dermed vil der være likvide midler til rådighed til forstærkninger til andre områder af truppen.

Ifølge den spanske journalist Matteo Moretto fra mediet Relevo ønsker Real Madrid at foretage en stor investering på midtstopper-positionen.

Her er William Saliba fra Arsenal det primære transfermål for Carlo Ancelottis mandskab, hvor den franske landsholdsspiller har flere beundrere i den spanske hovedstadsklub.

Han regnes som en af de bedste forsvarsspillere i Europa i øjeblikket, og den 23-årige franskmand har været på radaren hos Real Madrid i nogen tid efterhånden.

I første omgang blev det antydet, at Saliba ville tilslutte sig Real Madrid i 2026, hvor han kun har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Arsenal.

Men nu forlyder det fra Moretto, at Real Madrid allerede vil gøre et konkret forsøg på at hente den franske landsholdsspiller i dette kalenderår.

Det bliver dog ikke nemt at hente Saliba, der anses for at være en af de mest vigtige spillere hos Arsenal.

Der har været snak om en forlængelse med The Gunners, men for nylig fortalte den franske forsvarer, at han ingenlunde har travlt.

– Ikke endnu … for jeg har stadig nogle år tilbage af min kontrakt. Vi har ikke travlt i øjeblikket.

– Jeg er virkelig glad her hos Arsenal. Jeg har to og et halvt år tilbage af min kontrakt, og jeg ønsker at fortsætte her.

– Jeg ønsker at vinde store ting med Arsenal. Hvis man forlader denne klub, uden at have vundet noget, så vil fansene glemme alt om dig. Jeg ønsker at vinde her, fortalte Saliba tidligere på ugen ifølge Fabrizio Romano.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce