- En god mulighed for Rasmus Højlund
Rasmus Højlund har haft en vanskelig sæson.
Landsholdsangriberen, der kom til Manchester United fra Atalanta i 2023, er således noteret for bare to scoringer i årets Premier League.
Men alligevel er det Højlund, der starter på banen, når Manchester United søndag møder Leicester i Premier League, spår mediet 90 Min.
For i den forventede startopstilling til kampen, er det Manchester Uniteds danske nummer 9, der er at finde i angrebet.
Det er der en særlig grund til, for søndagens kamp kan blive rigtig god for Højlund, vurderes det.
– Danskeren fik, ligesom Garnacho (Alejandro, red.) 90 minutter under bæltet i midtugen, men Amorim (Rúben, red.) må se den her kamp som en god mulighed for Hojlund (Rasmus Højlund, red.) til at bygge noget selvtillid.
– Kun Southampton (68) har indkasseret flere mål i Premier League end Leicester (62) i denne sæson, skriver 90 Min.
Mens Rasmus Højlund har haft det svært i Premier League, har han været træfsikker i Europa League. Her er han således noteret for fem scoringer i denne sæson.
Højlunds seneste scoring i Manchester United-trøjen faldt tilbage i december i netop Europa League. I mødet med tjekkiske Plzen den 12. december scorede han således begge De Røde Djævles mål i det, der endte med at blive en 2-1-sejr.
Læs også: Real Madrid går all-in på Arsenal-stjerne
Efter mødet med Leicester er det Nottingham Forest, der er Manchester Uniteds næste modstander.
Den 1. april skal De Røde Djævle således en tur til City Ground i Nottingham.
I skrivende stund er Manchester United at finde på Premier Leagues 15. plads. Her har man 36 point op til Liverpool på førstepladen, mens der omvendt er 17 point ned til Ipswich under nedrykningsstregen.
Én titel er mulig
Det er fortsat muligt for De Røde Djævle at vinde et trofæ i denne sæson. Rúben Amorims mandskab er således kvalificeret til kvartfinalerne i Europa League. Her er det franske Lyon, der er modstanderen.
Manchester United slog Real Sociedad ud i turneringens ottendedelsfinaler, mens Lyon sendte rumænske FCSB ud over to kampe.
Rúben Amorim har tidligere skamrost Rasmus Højlund i et interview, som du finder øverst i denne artikel.