Rúben Amorim reagerer efter historisk sejr
Det blev en historisk søndag for Rúben Amorim og Manchester United.
Den engelske traditionsklub slog nemlig svage Leicester med 3-0 på King Power Stadium i Premier League-regi, hvilket var den største udebanesejr for den portugisiske manager.
Nu sætter den tidligere Sporting CP-cheftræner ord på præstationen.
Udover en sikker sejr og tre point til Manchester United søndag aften mod Leicester, var Rasmus Højlund atter tilbage på scoringstavlen efter 21 kampe uden mål. Den forløsning skabte naturligvis stor glæde hos den danske spydspids, der havde gået mere end 22 timer uden at finde vejen til nettet.
Dermed kunne Rúben Amorim altså glæde sig over flere episoder, da han sendte Ruud van Nistelrooys tropper ud i mørket med en overbevisende 3-0-sejr.
LÆS OGSÅ: Mason Greenwood i problemer
– Jeg følte en mangel på energi, men det er normalt efter så mange kampe. De gav alt, vi scorede tre mål, og jeg synes, vi burde være bedre til at forsvare vores eget felt.
– Vi vil altid have mere. Efter disse to uger med mange kampe synes jeg, at de præsterede ganske godt, lød opsummeringen fra 40-årige Amorim således til BBC.
Sejren til De Røde Djævle sender dem op på en plads som nummer 13 i den bedste engelske række, hvor de nu har ti point op til Newcastle på den europagivende sjetteplads.
The Magpies har dog spillet en kamp mindre, da de søndag havde travlt med at slå Liverpool i dette års Carabao Cup-finale på mægtige Wembley.