Trist melding om Cole Palmer
Chelsea måtte undvære Cole Palmer søndag eftermiddag, da de tabte snævert til Arsenal i Premier League-regi.
Nu kommer Chelsea-bossen Enzo Maresca med en status på den engelske stjernespiller.
Chelsea endte med at tabe 1-0 til Arsenal på Emirates Stadium i det nordlige London, men da Manchester City ikke kunne slå Brighton hjemme, beholder The Blues den Champions League-givende fjerdeplads for nuværende.
LÆS OGSÅ: Rúben Amorim reagerer efter historisk sejr
Efter kampen kom der en ny melding om Cole Palmer, der i denne sæson har været London-klubbens absolutte stjerne.
– Hans skade opstod til træning. Der er tale om et muskelproblem. Efter planen skal han scannes i morgen tidlig ( i dag, red.). Jeg håber, han kan være tilbage til vores næste kamp, men vi må afvente scanningen, siger den italienske cheftræner i et interview til Premier Leagues hjemmeside.
– Vi ønsker ikke, at vores spillere render ind i skader, men i dette tilfælde kan det måske give ham (Cole Palmer, red.) lidt hvile, både fysisk og mentalt. Det kan vise sig at være elementær, understregede Enzo Maresca.
LÆS OGSÅ: Arne Slot i total choktilstand
Nu venter der en længere landskampstermin, hvorfor Premier League-bolden først ruller igen i næste måned.
Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter fra The Gunners møde med The Blues, hvor Mikel Merino igen kom på tavlen.