Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brian Riemer overvejer debutant fra start

Af Morten Jørgensen
17.03.2025 Kl. 15:23

Landstræner Brian Riemer går med store overvejelser frem mod de kommende landskampe mod Portugal. 

Til de to kvartfinaler i Nations League har han nemlig udtaget seks spillere, der kan få deres første kamp i rødt og hvidt. 

Fem af de spillere er helt nye i landsholdssammenhæng, men Brian Riemer er ikke bange for at smide en eller flere af dem i ilden mod Portugal. 

– Det er en reel overvejelse at give en debutant en startplads mod Portugal. Jeg skal finde dem med de individuelt stærkeste kompetencer, men skal også finde dem, der i fællesskab og holdfællesskab kan udføre taktikken. 

– I den forbindelse er det underordnet, om de er 18 eller 38. Alle, jeg har med her, er udtaget, fordi de har kvaliteterne og på baggrund af deres præstationer. Vi har ingen turister med. Og ingen er udtaget, fordi de er store talenter. 

– De er i truppen, fordi vi er sikker på, de kan præstere, fortæller Brian Riemer i landsholdslejren mandag ifølge bold.dk

Leicester-målmand Mads Hermansen er en mulig debutant for det danske landshold, hvor han har dog har været fast i truppen gennem et stykke tid efterhånden. 

Siden seneste samling har Frederik Rønnow valgt at stoppe sin landsholdskarriere, og Mads Hermansen må nu regnes som det sikre andetvalg efter Kasper Schmeichel. 

De fem helt nye navne på landsholdet er Filip Jørgensen, Lucas Høgsberg, Victor Froholdt, Mika Biereth og Conrad Harder. 

Læs også: Mikkel Damsgaard reagerer på kæmpe kontrakt

Det bedste bud på en debutant fra start mod Portugal på torsdag i Parken kan måske være den tidligere Arsenal-angriber Mika Biereth. 

Han har været i fuldstændig forrygende form for Monaco de seneste par måneder, og samtidig har både Jonas Wind og Rasmus Højlund ikke haft så meget tur i den i deres klubber. 

Den første kvartfinale spilles i Parken, inden der returkamp i Portugal på søndag. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce