Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Idrissa Gueye opnår vild milepæl

Af Mikkel Wittorff Hollmann
19.03.2025 Kl. 09:54

Idrissa Gueye er vigtig for Everton.

Midtbanespilleren er således noteret for spilletid i 28 af de 29 Premier League-kampe, som The Toffees har spillet i denne sæson.

Særligt Gueyes evne til at bryde spillet, er vigtig for David Moyes’ mandskab.

Nu har Idrissa Gueye opnået en ret vild milepæl, der omhandler lige netop det.

For den 35-årige midtbanespiller har nu rundet 100 tacklinger i denne sæson, og det er han den første spiller i Europas fem bedste ligaer, der gør i indeværende sæson, skriver statistikmediet Squawka.

Idrissa Gueye spillede i Everton fra 2016 til 2019, hvor han blev solgt til Paris Saint-Germain.

I 2022 tog han så turen den anden vej, da han igen sluttede sig til The Toffees trup.

Gueyes kontrakt med Everton udløber dog til sommer.

Læs også: Denne klub fører kampen om Caoimhin Kelleher

Everton skal i aktion igen den 2. april.

Her venter det, der velsagtens er årets største opgør for The Toffees, når de besøger ærkerivalerne fra Liverpool i Premier League-regi.

Det er kun en god måneds tid siden de to hold mødtes sidst. Dengang var det på Goodison Park, og her endte det 2-2 efter en meget sen scoring af Evertons James Tarkowski.

Du kan se højdepunkterne fra Evertons seneste kamp, 1-1-mødet med West Ham, øverst i artiklen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce