Lionel Messi i chokskifte?
Det var smertefuldt, da Lionel Messi efter mere end to årtier i klubben forlod FC Barcelona i sommeren 2021.
I stedet skiftede han til Paris Saint-Germain på en fri transfer, at den catalanske storklub havde svært ved at få økonomien til at gå op i kontraktudspillet til klubbens bedste spiller nogensinde.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Gigantklub vil hente Mohamed Salah
Den ottedobbelte Ballon d’Or-vinder har tilbragt det seneste halvandet år hos Inter Miami i den bedste amerikanske række, MLS, hvor han blot er blevet ved med at slå rekorder i et uhørt tempo.
Men for første gang siden han ankom til USA, er der en stigende hvisken i krogene om, at Lionel Messi kan vende tilbage til FC Barcelona.
Sådan lyder en ny melding fra TNT Sports Argentina.
Den catalanske storklub siges at forberede sig langsomt på en aftale, der skal bringe den argentinske legende tilbage til det nordlige Spanien med en kontrakt, der vil indeholde en masse vilkår.
FC Barcelona har fastslået, at sommeren 2026 er det rette tidspunkt til at hente Lionel Messi tilbage til klubben. Det skal ske umiddelbart efter VM-slutrunden, som delvist afholdes i USA.
Ved begyndelsen af 2026/27-sæsonen vil Lionel Messi være fyldt 39 år.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Inden skiftet til Inter Miami i 2023, fortalte Lionel Messi, at han gerne ville tilbage til FC Barcelona, men det kunne som bekendt ikke blive til en aftale.
– Jeg hørte, at Barcelona var nødt til at sælge spillere eller sætte spillere ned i løn, og sandheden er, at det ønskede jeg ikke at gå igennem, sagde han dengang.
FC Barcelonas økonomiske situation har ikke ligefrem bedret sig siden da, og det er blot et par måneder siden, at klubben appellerede til den spanske regering for at få registreringerne for Dani Olmo og Pau Victor på plads.
Messis nuværende kontrakt med Inter Miami udløber i slutningen af 2025, men klubben fra den amerikanske sydkyst føler sig selvsikre på at beholde den argentinske talisman.
– Som jeg har sagt før, og som jeg vil gentage nu; jeg forventer fuldt ud, at vi åbner vores nye stadion i 2026, og at åbningssæsonen af MLS i 2026 efter et trofæfyldt 2025, vil vores nummer 10 være Leo Messi, fortalte medejer af klubben, Jorge Mas, i november.