Pengene vælter ind hos Arsenal
Økonomidirektøren hos Arsenal kan kigge på bankkontoen og glæde sig over, at der vælter penge ind lige nu.
Ifølge The Times vil London-klubben indkassere mere end 900 millioner kroner fra Champions League i denne sæson, hvis Real Madrid bliver slået ud i kvartfinalerne.
The Gunners kan nemlig se frem til at drage fordel af UEFA’s nye distributionsmodel, hvor præstationerne i løbet af sæsonen belønnes i højere grad en historisk succes.
Allerede på nuværende tidspunkt har Arsenal tjent mest blandt de engelske klubber i Europa denne sæson målt ud fra præmiepenge og bonusser. Se bare tabellen herunder.
Klub | Penge tjent |
Arsenal | 774 millioner kroner |
Liverpool | 739 millioner kroner |
Aston Villa | 632 millioner kroner |
Manchester City | 569 millioner kroner |
Manchester United | 187 millioner kroner |
Tottenham | 178 millioner kroner |
Chelsea | 89 millioner kroner |
Der er kommet endnu flere penge i Champions League, hvor det er steget med omkring 20 procent.
Liverpool fik omtrent 80 millioner kroner for at vinde ligafasen i Champions League, men nu er The Reds sendt ud af turneringen allerede i 1/8-finalerne.
Læs også: Danmarks startopstilling mod Portugal
I kvartfinalerne skal Arsenal møde Real Madrid, mens Aston Villa skal møde Paris Saint Germain. Det står nu mellem de to klubber om at tjene flest penge i Europa denne sæson.