Kevin de Bruyne forhandler med danskerklub
Meget indikerer, at Kevin de Bruyne forlader Manchester City, når hans kontrakt med klubben udløber efter sæsonen.
Den offensive midtbanespiller er at regne som en af klubbens bedste spiller nogensinde, men han nærmer sig kontraktudløb efter en sæson, hvor han har døjet med baglårsskader.
LÆS OGSÅ: Bekræfter forhandlinger med Rasmus Højlund
Adskillige meldinger har sendt Kevin de Bruyne i retning af USA’s bedste fodboldrække, MLS, hvis han beslutter sig for at forlade City ved sæsonens udgang.
Belgieren kan nemlig godt lide at tilbringe sin tid i Amerikas Forenede Stater, og han har været kædet kraftigt sammen med et skifte til MLS-klubben San Diego FC, der blandt andre råder over danske Marcus Ingvartsen, Anders Dreyer og Jeppe Tverskov.
Klubbens sportsdirektør, Tyler Heaps, har bekræftet, at klubben har været involveret i forhandlinger med Kevin de Bruyne og agenten angående et skifte til sommer.
Klubben kan dog få problemer med at skulle dække den 33-åriges lønkrav, fortæller selvsamme Heaps nu i et nyt interview.
– Disse rygter … jeg aner ikke, hvor de kommer fra. Jeg har talt med agenten.
– Agenten har naturligvis mange spillere. Det er åbenlyst. Hver gang, jeg ser det, siger jeg: ‘Er du den person, der siger alt dette?’.
– Han er en fantastisk fodboldspiller, og han elsker området.
– Han er på ferie her hvert eneste år, men jeg er ikke sikker på, hvor dette rygte stammer fra.
– Jeg har haft forhandlinger med ham, men jeg kan fortælle jer, at lønnen ikke passer ind i vores budget på nuværende tidspunkt i forhold til forventningsafstemning, siger Heaps i et interview med The Sun.