Xabi Alonso har fremtiden på plads
Xabi Alonso har haft en imponerende tid som cheftræner for Bayer Leverkusen.
I sidste sæson lykkedes det Bayer Leverkusen at vinde det tyske mesterskab foran Bayern München, og i øjeblikket er klubben placeret på en andenplads i den tyske Bundesliga.
Alonsos bedrifter med Bayer Leverkusen har blandt andet ført til, at han er blevet nævnt som efterfølgeren til Carlo Ancelotti hos Real Madrid.
Et skifte til Madrid vil betyde, at Alonso vender tilbage til, hvor han vandt La Liga, Copa del Rey og Champions League som spiller.
Men Bayer Leverkusen ønsker desperat at holde fast i klubbens nuværende cheftræner som følge af den store succes, han har leveret.
Og nu kommer sportsdirektør, Simon Rolfes, med en opdatering på den nuværende situation, ligesom han også har kommenteret på spekulationerne.
– Nej, han bliver. Det er sådan, det bliver. Han har fortalt mig, at der ingenting er. Han har en kontrakt med os, siger Rolfes ifølge Goal.
Xabi Alonso har en kontrakt med Leverkusen, der gælder frem til 2026, og han ser altså ud til at blive i den tyske klub, som tingene ser ud lige nu.
Ancelottis fremtid hos Real Madrid er dog kommet under lup, idet italieneren på ny er blevet sat i forbindelse med det ledige landstrænerjob hos Brasilien, som for nylig fyrede Dorival Junior.